Tobias Hamann

Tobias’ univers er sanseligt og humoristisk og byder altid på masser inspiration til køkkenet samt nye måder at anskue livet på. En arbejdsom ung mand, med en bred palet af kompetencer og kreativitet. Efter hans sejr i Bagedysten tilbage i 2014, fik han sit eget rejseprogram på DR1 og har bagt kager og lavet mad til alverdens familier over hele kloden. Derudover har han også haft sit eget juleprogram ligeledes på DR1, hvor han bagte hele H. C. Andersens juleeventyr. 

Tobias’ er en rigtig vindertype, der aldrig siger nej til en god udfordring. Hamann har således vundet alt fra Bagedysten, Julebagedysten og Danmarksmesterskabet i chokoladeskulpturer og senest TV programmet “Stjerner i Trøjen”. Udover at være bageentusiast og TV-personlighed er han er desuden uddannet hypnotisør i Los Angeles og har afholdt mere end 50 hypnoseshows landet over. 

I november 2019 åbnede Tobias Hamann sin webshop på tobiashamann.dk hvor han sælger forskellige kvalitetskøkkenmaskiner, som han også flittigt tester og viser frem på egne kanaler. Sidst men ikke mindst er Tobias forfatter til tre bøger udgivet på Forlaget Gyldendal og har holdt over 100 foredrag om rejser, kager og nysgerrighed og er altid garant for en interessant og humoristisk peptalk. Det er derfor også muligt at booke Tobias som konferencier og til værtsroller.

Hans sociale medier repræsenterer en stor gruppe kvindelige følgere, som engagerer sig i både hans stories og opslag. Tobias lægger stor vægt på værdifuldt indhold, man rent faktisk kan bruge til noget. Han elsker at hjælpe folk med at dygtiggøre sig i køkkenet og vise, at det at lave mad først og fremmest skal være en leg – og at det ikke nødvendigvis er svært at imponere med flotte kreationer, men at det kræver mod og determination.

Tobias har ligeledes sit eget chokoladebrand, der sælges i specialbutikker, vinforretninger, blomsterbutikker og på museer landet over.

På den private front er Tobias netop flyttet til København fra Aarhus. Han elsker at dyrke motion og presse sig selv, elsker at rejse og har besøgt 77 lande (!) og blandt andet cyklet alene fra Danmark til Tyrkiet via Moldova. Tobias’ profil er særdeles velegnede til brandsamarbejder, der har fokus på fødevarer, livsstil, rejser, elektronik og mode. Blandt hans samarbejder tæller brands som CPH Airport, Telia, WOLT, Jyske Bank, Samsung, Merrild, Bridgestone, SimCorp, Mariott Hotels, Kilroy Travel mm.