Cathrine de Lichtenberg

Cathrine har en stærk æstetisk sans, hvilket hun omsætter til farverige og sanselige fortolkninger på sin Instagramprofil @cathdelichtenberg. Dette kommer især til udtryk i hendes bolig, en gammel villalejlighed på Frederiksberg, som hun igennem de sidste par år har totalrenoveret med sin mand, Anders.

Cathrine har en kandidat fra CBS inden for kommunikation og forretningsstrategi og har flere års erfaring med at arbejde med strategisk kommunikation og forretningsudvikling. De første år af sin karriere arbejdede hun med internationale brands som ansat og konsulent i både København og London. Hun skiftede senere til en større dansk virksomhed og arbejdede udstationeret i Angola og Sydafrika i en årrække. I dag arbejder Cathrine som influencer, indretningskonsulent og i blomsterstudiet, Poppykalas.

Cathrine har qua sin baggrund en stærk brand- og konceptforståelse, som hun formår at integrere i sine billeder på en personlig og troværdig måde. Hun formår at mixe farver, materialer, nyt og brugt i bedste eklektiske stil, imens hun leger med lys, kontraster og materialer for bedst muligt at gøre produkterne levende. I løbet af blot 1,5 år lykkedes det hende at bygge en Instagramprofil fra få hundrede følgere op til 25.000. Dernæst er hendes hjem blevet trykt i 8 forskellige lande og 13 store magasiner, heriblandt på forsiden af AD Mexico.