METTE MARIE LEI LANGE

Mette Marie Lei Lange stormede ind på den danske blogscene, da hun i 2014, mens hun var gravid med tvillinger, startede sin blog, TWINPEAKS.dk. Hun blev hurtigt én af landets mest læste bloggere, og med hele tre priser i bagagen i løbet af sine første tre år på domænet, blev hendes navn slået fast i det danske Blogland. Mette Marie har, udover sin blog, en hang til rød cola og bridgeblanding, også en tofagskandidat i psykologi og kommunikation og en kommerciel erfaring fra sine år som digitalredaktør på modemagasinet ELLE fra 2010 til 2014.

Mette Marie er igennem årene blevet kendt for sin udbredte evne til at skabe netværk og sammenhold mellem kvinder, startende med det sociale netværk LADY-LOGEN, som Mette Marie startede og drev fra 2007 til 2013 med månedlige events for logens mange medlemmer. Mette Marie er meget glad for kontakten med sine læsere, hvilket ses i den høje grad af interaktion på hendes blog og sociale medier. Af samme grund er hun også glad for at afholde læserevents i forbindelse med samarbejder.

Mette Marie holder foredrag om at leve som blogger og har holdt oplæg på blandt andet Børsen og hos advokatfirmaet Kromann Reumert om 'det succesfulde samarbejde'. Desuden blander hun sig gerne i relevante diskussioner i samfundet og har givet sin mening om dette og hint i diverse danske modemagasiner og aviser så som ELLE, Costume, Eurowoman, Femina, ALT for Damerne, Berlingske, BT med flere samt på Go'Morgen Danmark.

Blog: www.twinpeaks.dk
Instagram: @mmleilange

Download mediekit: HER


Confetti CPH 2017 · CVR: 38 67 35 05 · Kontakt : info@confetticph.com